ofte stillede spørgsmål

  • Vis Skjul

    Hvordan bliver jeg kunde?

    Ønsker du at få mad fra Det Danske Madhus, kan du oprette dig ved at udfylde kontaktformularen.

    Visiteret til mad: Ønsker du at få Det Danske Madhus som din madserviceleverandør, skal du kontakte visitationen i din kommune.

    Du kan få direkte adgang til din kommunes hjemmeside via vores kommuneliste.

  • Vis Skjul

    Hvad koster maden?

    Livretter: Du sammensætter selv din ugemenu. Det koster 57 kr. pr. hovedret og 17 kr. for forretter og desserter.

    Nem-menu: Vi sammensætter en ugemenu til dig. Det koster 55 kr. pr. hovedret og 17 kr. for forretter og desserter.

    Priserne er inklusiv levering. Du skal bestille minimum 4 hovedretter.

    Visiteret til mad: Er du visiteret til madservice igennem kommunen, afhænger prisen af den aftale, som vi har indgået med din kommune.

    Kontakt din kommune, hvis du ønsker at få oplyst prisen. Du kan finde kontaktoplysninger via vores kommuneliste.

  • Vis Skjul

    Hvordan betaler jeg?

    Du vil betaler via Betalingsservice.

    Visiteret til mad: Du vil typisk blive afregnet via din pension. Der er enkelte kommuner, hvor du vil modtage et indbetalingskort i stedet. 

  • Vis Skjul

    Hvor meget fylder maden i køleskabet?

    Modtager du hovedretter til en hel uge, vil maden ca. fylde en hylde i dit køleskab.

  • Vis Skjul

    Hvorfor kalder I maden for "hjemmelavet"?

    Vores mad er lavet helt fra bunden, og vi anvender de bedste råvarer. Vi har fokus på at undgå tilsætningsstoffer. Der er ingen forskel i den måde, vi laver mad på, og den måde du selv laver mad på derhjemme. Vores gryder er bare lidt større.

    Når vi bruger ordet hjemmelavet er det for at understrege, at maden ikke er maskinfremstillet af halv- og helfabrikata fra fødevareindustrien.

  • Vis Skjul

    Hvordan skal maden opbevares?

    Du opbevarer maden i dit køleskab, til du skal spise den. Temperaturen i dit køleskab må højest være 5°C.

    Hvis du er i tvivl om, hvorvidt temperaturen i dit køleskab er korrekt, så kan du enten købe et køleskabstermometer i en hårde hvidevareforretning, eller også kan du få din madchauffør til at måle temperaturen for dig, næste gang han kommer.

  • Vis Skjul

    Hvordan sikrer I madens holdbarhed?

    Den gode holdbarhed skyldes alene den måde, vi pakker maden på.

    Du kender det måske fra din egen husholdning, hvor mad, der er pakket i almindelig strækfilm, allerede inden for de første døgn vil udvikle en kedelig, "træt" smag ved genopvarmning. Det er en biologisk harskningsproces, der opstår, når maden kommer i kontakt med ilt.

    Efter maden er færdiglavet køles den hurtigt ned til under 5°C. Dernæst pakker maden i beskyttende atmosfære (også kaldet pakning i særlige luftarter), hvilket betyder, at ilten suges ud af pakken og erstattes af kuldioxid og kvælstof, umiddelbart efter at maden er tilberedt. Det er samme metode, som anvendes til at pakke eksempelvis pålæg og fersk kød, som du kan købe i supermarkedet. 

    Udover, at sikre holdbarheden, sikrer denne metode samtidig, at din mad bevarer vitaminer og smager som den skal efter opvarmning.

    Vores hurtige nedkøling af maden, pakning i beskyttende atmosfære og korrekt opbevaring, har derfor stor betydning for den smag, du oplever, når du spiser maden.

  • Vis Skjul

    Hvordan opvarmer jeg maden?

    Du kan varme maden både i mikrobølgeovn og almindelig ovn. Emballagen er beregnet til begge dele.

    Du kan finde en udførlig opvarmningsvejledning her.