Få sprøde svær på din flæskesteg

06. januar 2017

Få sprøde svær på din flæskesteg

Vi er nu på de anden side af julen, hvor der gerne, i trykte såvel som digitale medier, florerer diverse opskrifter på, hvordan man får sine flæskesvær sprøde.

Mange ser flæskesteg som en ret, der primært hører julen til, men hos Det Danske Madhus er det en helårsret, der passer perfekt ind i vores traditionelle danske menukort, og den indgår derfor ofte blandt de 14 forskellige hovedretter, vi har på menuen hver uge. Se hvad vi har på menuen lige nu her (link).

Da vi tog flæskestegen ud af ovnen til årets julemenu, var den lækker og sprød, men desværre betyder pakningen og genopvarmningen af stegen, at sværen ikke kan fastholde sin spændstighed og sit knas. Det synes vi selvfølgelig er rigtigt ærgerligt, da vi ikke selv ved noget bedre end et dejligt sprødt flæskesvær.

En formiddag satte vi os derfor for at knække koden til, hvordan man kan genskabe den sprøde svær, med anvendelse af de remedier, som indgår i en normal husholdning.

Efter flere forsøg med diverse tips og tricks er vi kommet frem til en metode, vi synes fungerer helt perfekt, og vi vil derfor gerne dele den med dig:

Step 1: tag sværen af det kolde stykke flæskesteg (inklusiv fedtkant), inden du varmer retten.

Step 2: pak sværen ind i et stykke køkkenrulle, der ikke er rullet alt for stramt.

Step 3: varm svære i mikrobølgeovnen i 1 minut ved max. effekt.

Step 4: anret den nu sprøde flæskesvær sammen med resten af den opvarmede mad på en tallerken.

Velbekomme!