Medisterpølse er hverdagsmad

07. marts 2017

Der bliver spist langt færre medisterpølser i København end i resten af landet. Fyn topper suverænt listen over medisterglade danskere stærkt efterfulgt af Nordsjælland, Vestjylland og Nordjylland. På en vilkårlig aften bliver der spist tre gange så mange medisterpølser på Fyn i forhold til i København.

Medisterpølse bliver typisk serveret til aftensmad på hverdagsaftener. På fredage, lørdage og søndage er antallet af danskere, der sætter tænderne i en medister lavere end på de øvrige ugedage. December er den måned, hvor indtaget af medisterpølse topper.

Danskere i alderen 55-74 år spiser generelt mere medisterpølse end danskere under 55 år. På en vilkårlig aften bliver der serveret medister på 5 ud af 300 tallerkner hos de 55-74-årige.

Medisterpølse til morgenmad

I en anden del af verden, i den lille by Elk Horn i USA, som blev grundlagt af danske udvandrere i 1901, har man også tradition for at spise medisterpølse. Her er det dog blevet til en morgenmadsspise, hvor man nyder den sammen med æbleskiver, sirup og syltetøj.

På egen opskrift

Hos Det Danske Madhus er medisterpølse på top ti listen over de mest populære retter på landsplan. Vores medisterpølse bliver lavet hos vores slagter, der laver den efter en opskrift, vi sammen har udviklet. Det er en klassiske medisterpølse, dog har vi valgt ikke at bruge allehånde i vores. Den er et hit sammen med en veltillavet grønkål eller kogte kartofler og en dejlig sovs.

 

 

Kilder:

Coopanalyse

Politiken.dk