Appetitvækker

Appetitvækkende måltider

Vi kan som kostfaglige eksperter, hjælpere og visitatorer have nok så mange gode intentioner med at sikre, at maden er tilberedt korrekt og har den optimale næringsstoffordeling, men hvis maden ikke bliver spist, har den ingen effekt.

Hos Det Danske Madhus gør vi os hver eneste dag umage med at tilberede velsmagende, hjemmelavede måltider, lavet på gode råvarer. Men noget af det, der har afgørende betydning for, om maden på tallerkenen ender i maven eller i skraldespanden, handler også om anretningen og serveringen.



Vi spiser med øjnene

Man siger, at vi i høj grad også spiser med øjnene. Vi gør os derfor umage med at sammensætte retterne, så der er et appetitvækkende farvespil, men er også godt bevidste om, at emballagen ikke er den mest inspirerende. Vi opfordrer derfor altid til, at man blot varmer maden i emballagen, og så anretter den på en tallerken inden servering. 

Vi har i samarbejde med Roskilde Kommune og Madkulturen udviklet appetitvækker-konceptet, som indeholder en 4-trins guide til, hvordan du kan hjælpe borgeren med at få en god oplevelse i forbindelse med spissituationen. 



Dæk bordet med yndlingsstellet

Involver borgeren

Anret maden - gerne med et grønt drys

Tal om maden

Du kan læse mere om de 4 trin i "Appetitvækker-folderen", og du kan se videoen, som vi har lavet til samme formål:

 

 


Som person der har daglig kontakt med borgere, som er visiterede til madservice, kan du også gøre en forskel for den enkelte i mødet med dem. Hvad enten du kommer med maden eller skal assistere i forbindelse med måltidet.

Her kan det at tale om maden og invitere til, at borgeren tager del i opvarmning, borddækning mv. være med til at løfte stemningen og øge spiselysten særligt for borgere, som måske har lidt svært ved at finde appetit til måltiderne.

I denne lille inspirationsvideo kan du se, hvordan det kan gøres i dagligdagen: