De mest populære retter i det danske land

08. november 2017

Selvom ny nordisk mad stadig høster anerkendelse verden rundt, så er det noget mere jordnære retter, der pryder spisebordet hos størstedelen af danskerne, og en af de mest populære retter er ikke engang fra vores egne breddegrader.

Frikadeller ligger stadig i toppen af hitlisten over hverdagsmad, men den får skarp konkurrence fra pasta-kødsovs, eller spaghetti bolognese. Det er ikke noget de re­kordmange Michelin-stjerner, Danmark har fået de sidste år, har kunnet ændre på. Faktisk har de mest populære retter i Danmark ligget rimelig stabilt de seneste år.

Ikke en ret med italiensk oprindelse

Selvom man let kunne foranlediges til at tro det, stammer retten spaghetti bolog­nese faktisk ikke fra Italien. Som med så mange andre retter, er det ikke helt dokumenterbart, hvordan retten er opstået. Der er dog meget, som tyder på, at det muligvis er en simplificeret udgave af ragù alla bo­lognese, som har udviklet sig i Storbritannien eller USA i forbindelse med, at et stort antal italienere immigrerede til disse steder, og deres køkkener således også helt naturligt blev underlagt en fusion.

I det italienske køkken bruges saucen ragù alla bolognese sammen med pastaty­perne tagliatelle, papadelle eller fettuccine, som alle er brede, flade pastatyper. I Italien har man også tradition for at servere en mindre mængde sovs, der typisk placeres på toppen af pastaen, så man selv kan blande det sammen. Sovsen er i sig selv en simreret, der skal stå i mange timer for at udvikle smag og dybde, og den er derfor ikke i sin oprindelige form, den hurtige aftensmadsløsning, som den ofte bliver anvendt som i de danske hjem.

 

 

Kilde: https://www.arla.dk/om-arla/nyheder/2016/pressrelease/hverdagen-udfordrer-boernefamiliernes-madlavning-1511957/